Gode råd til indretning af børneværelset i jeres nye lejebolig

Nedenstående artikel indeholder sponsorerede links

Mange er af den overbevisning, at boligindretning mest af alt er et foretagende for voksne, og at børn er stort set ligeglade med det. Det er dog langt fra sandt. Måden børn ønsker at indrette sig er ganske enkelt ikke lig voksnes, men det gør den ikke mindre legitim. Børn er trods alt i en periode i deres liv, hvor de er ved at finde ud af, hvem de er og hvad de kan lide. Derfor er det også vigtigt at lade dem udtrykke de følelser ved for eksempel at lytte til dem i indretningen af deres værelse.

Lyt til barnet

Dermed er det altdominerende råd til indretningen af hjemmets børneværelse også, at du bør lytte til barnet. Det vil først og fremmest få dem til at føle sig set og forstået, men der er også langt større sandsynlighed for, at stilen holder, hvis du lader dem bestemme. Der skal selvfølgelig også være grænser, men bare det at vælge farven på væggen eller sengerammen kan være stort for et barn.

En nem og ikke permanent løsning, hvis barnet gerne vil udtrykke sin personlighed på børneværelset er desuden plakater. Plakater er billige og lette at klæbe op og tage ned, efterhånden som barnets interesser udvikler sig.

Giv barnet deres eget sted

Alt dette forudsætter dog, at du faktisk har mulighed for at give barnet deres eget sted. Det er selvfølgelig ikke altid muligt, og nogle gange bliver børn nødt til at dele med søskende eller sågar forældre. Et godt råd, når det kommer til børneværelser er dog at vælge bolig således, at der er et værelse per barn. Det gør sig også gældende, selv hvis værelserne ender med at være betragteligt mindre.

Børn i alle aldre har nemlig brug for et sted at trække sig tilbage og være alene. Inden I overhovedet begynder at tænke på at indrette hverken børneværelser eller andre rum, bør I altså se ledige lejeboliger hos Hellobolig og vælge en med plads til alle. Først da kan i begynde at indrette børneværelset personligt.

Lav plads til legetøjet

Indretning handler dog langt fra kun om at få værelset til at se godt eller personligt ud. Det handler i allerhøjeste grad også om at være praktisk orienteret. Sørg derfor for, at der er plads til legetøjet på børneværelset, og at det er nemt at sortere. På den måde øger du i hvert fald sandsynligheden for at der er ryddeligt på børneværelset. Om ikke andet undgår du, at der er legetøj alle andre steder end på børneværelset.

Vælg møbler af god kvalitet

Særligt hvis man har et hurtigvoksende eller lidt voldsomt barn, kan man fristes til at købe billige møbler. Også her bør man dog være praktisk orienteret og købe møbler af god kvalitet. Så kan de altid gå videre til andre i familien senere. Det er nemlig lige så vigtigt, hvis ikke vigtigere, at barnet får en god seng at sove i. Ligeledes skal værelsets reoler, skabe og meget andet nok også modstå lidt mere end hvad end I vælger til jeres eget værelse. Vælg derfor gerne en god seng og reoler, der kan klare en klatretur, når børneværelset skal indrettes.