Artikler

Sådan kan du samle familien med fælles aktiviteter

Selvom man er en familie, er det gode bånd ikke en selvfølge. Ligeså vel som alle andre relationer skal plejes, gælder det samme for familien.

Man kan nemt komme til at slappe for meget af i denne relation, hvilket kan føre til, at man glemmer vigtigheden af at prioritere hinanden.

Tænk ud af boksen

Det kan nemt blive en meget ensformig måde, man tilgår hinanden på i familiesammenhæng.

Især hvis man bor sammen, foregår de fleste fælles aktiviteter over de forskellige måltider, hvorefter man igen går hver til sit. Det kan være svært at blive ved med at være kreativ, og især under den lange lockdown, de fleste har været ramt af og derfor har været hjemme.

Når alle familiemedlemmer er samlet på et sted og hver dag går hjemme, kan det blive en meget intens måde at være sammen på, og derfor er det godt at skabe nogle aktiviteter, så det hele ikke bare kører i ring.

Hvem er ikke vild med Harry Potter? Og hvem slapper ikke ekstra godt af med en lydbog i ørene? Med Harry Potter og De Vises Sten lydbog kan hele familien samles og sammen lytte til en fortælling. Det er noget andet end at sidde med hver sit, for man samles ligesom og indgår i samme sindsstemning.

Væk fra de vante rammer, væk fra de vante roller

Det kan være sundt at bevæge sig væk fra de vante rammer, for man falder hurtigt ind i nogle mønstre og får sig nogle roller i de omgivelser, man omgås i. Ved at flytte det hele et andet sted, kan man se hinanden på andre måder og derved forny energierne.

Det er altid en sikker vinder at køre ture. Bare pakke bilen og afsted. Der findes både en glæde ved de små, spontane ture, men man kan også pakke til længere tid for bare at køre sydpå, indtil man ikke gider mere.

Sæt pris på familien

Man glemmer nemt at værdsætte den tætteste familie, fordi man er omgivet af den hele tiden. Det bliver en selvfølge, at de altid er der, og derfor priser man ikke alle de gode stunder.

Det er nemt at være sammen hele tiden, når børnene er små, men der kommer et tidspunkt, hvor alle flytter hjemmefra, og så er tiden, man har sammen, mere en sjældenhed. Her er prioriteringer altafgørende for at fortsætte det sammenhold, der hidtil har været.