Sådan kommer hele familien sikkert frem på kør-selv-sommerferie?
Sommerferien skal planlægges. Efter et par år med nedlukninger og massevis af røde zoner på rejsekortet, er det nu tid til igen at tage på en tur med familien. Måske har du fundet nogle skønne steder i Danmark, som du ønsker at besøge. Måske savner du udlandsrejser. Uanset hvad er det altid spændende at tage på en bilferie.
Men du skal sørge for at være godt forberedt.
Husk det hele
Først og fremmest: Huskeseddel! Ja, det kan lyde kliché, men sandheden er, at vi alle let glemmer ting, når vi skal på rejse. Har du så en flok unger, der også alle skal have pakket ting til ferien, kan forberedelsen hurtigt virke uoverskuelig.
Så lav en tjekliste med de allervigtigste ting, som absolut skal huskes og ikke kan anskaffes undervejs eller ved feriedestinationen. Ting som medicin, pas og pung står altid højt på en liste, men kan desværre blive glemt i farten.
Det er også en mulighed for at gøre det sjovt for små børn at pakke. Gør det til en leg for dem at lave deres liste over ’vigtige ting til turen’ og giv dem eventuelt små stickers, når de har pakket en af deres ting.
Problemer med bilen
Du skal naturligvis også forberede dig på en lang køretur. Uanset om I skal rundt i Danmark eller udenlands, kan der opstå problemer med bilen. Ekstra dæk og noget at skifte dem med er altid en god idé. Korrekte dæk til årstiden og en bil, der lige har været til syn, er også godt.
Men ting kan gå galt. Ridser i lakken, buler. Meget kan ske, især hvis I skal køre rundt i regioner, som har et ry for at tage let på færdselsreglerne.
Sørg derfor for at have en forsikring, der kan dække bilskader på ferien. Hvis der sker noget, kan du således søge hjælp hos et autoværksted som Skadescenter København og autoværksteder i andre storbyer, hvor de kan hjælpe med enhver bil og kan håndtere forsikringsskader.
Corona kan stadigvæk være et problem
I Danmark er vi så småt vendt tilbage til en normal hverdag, men mange lande har stadigvæk restriktioner. Skal du og familien rejse til udlandet, er det derfor vigtigt, at du holder dig opdateret løbende om, hvordan corona-restriktionerne ser ud i din rejsedestination. Kræves der vaccinationer? Test? Og hvor længe holder de i så fald?