Hvad skal du bruge for at lave gør-det-selv-smykker?

Nedenstående artikel indeholder sponsorerede links

Sponsoreret indhold

Hvis du gerne vil lave gør-det-selv-smykker sammen med familien, er du landet det helt rigtige sted. Denne artikel vil give dig et hurtigt overblik over, hvad du skal bruge, når du gerne vil gå i det kreative hjørne og lave halskæder, øreringe, armbånd, ringe og meget mere.

Før du går ud og køber redskaber for enorme summer til dit næste DIY-smykkeprojekt, skal du have styr på de mest essentielle ting, du har brug for. Så kan du altid supplere undervejs, hvis dine behov udvider sig, eller du bliver interesseret i mere avancerede former for smykker. Du kan for eksempel købe de ofte anvendte perlestave, som er perfekte til for eksempel øreringe og mange andre former for smykker.

De vigtigste ting til den spirende DIY-smykkeskaber

Du skal først og fremmest have anskaffet dig en tang med en flad næse. Denne vil være dit go-to-redskab, når du skal i det kreative hjørne. Du kan overveje at købe to, så du aldrig mangler en ekstra. Vær opmærksom på, at din tang med flad næse skal have en glat overflade på gribefladen, da der ellers kan komme mærker på smykkerne. Derudover skal du også have tænger, der har en rund næse, til når du for eksempel skal lave løkker.

Du skal også bruge en trådskærer af god kvalitet. Grunden til, at den skal være af god kvalitet, er, at du gerne vil kunne bruge den til både at skære tynde metaltråde såvel som mere tykke tråde over. Et lille tip er, at du kan bruge en negleklipper, hvis du skal skære helt tynde metaltråde og ikke har nogen trådskærer. Du skal også bruge en lineal. Du har måske allerede en, hvilket sparer dig for et lille beløb. Det anbefales at anvende en lineal, der er gennemsigtig, fordi du dermed bedre kan visualisere dine smykker for dig.

Du skal naturligvis også have metaltråde til din DIY-beskæftigelse. Disse tråde kommer i alle mulige forskellige materialer samt størrelser. Start med at vælge nogle, der ikke er for dyre, men som stadig kan bruges til dine idéer.

Vent med at købe bunker af sølv og guld, til du får noget erfaring. Det er spild af penge, hvis du alligevel ender med produkter, du ikke er helt tilfreds med. Brug i stedet for kobbertråd eller noget i et andet simpelt metal, så du kan lære at skabe smykker uden at bruge en hel formue på værdifulde metaller.

Sidst, men ikke mindst, skal du bruge din fantasi. Måske har du allerede i hjemmet en helt masse objekter, der kan bruges til at lave smykker med. Kig i køkkenskabe, i redskabsskuret, i stuen eller entréen. Du bliver måske overrasket over, hvad du i forvejen har af oplagte redskaber til at forme smykker med. Før du ved af det, ser du smykkelavningsredskaber, hvor end du kigger hen.

Konklusion

Med disse redskaber er du og familien godt på vej til at lave jeres første smykker. Tag jer god tid, nyd processen, og husk, at man lærer hver gang, man gør et forsøg. At lave smykker er en dejlig beskæftigelse, og hele familien kan være med. Rigtig god fornøjelse!