Artikler

Sådan får du et børnevenligt bålsted

Der er ikke noget, der er så hyggeligt som bålsteder. Du kan have et på terrassen og sidde ude om aftenen og hygge. Et bålsted giver varme og noget dejligt at kigge på. Ilden er et helt specielt element, der er imponerende og smukt. Man kan blive ved med at kigge på det, og det giver ro.

Har du børn, er et bålsted måske ikke dit første valg til indretningen på terrassen eller i haven. Du fravælger nok et bålsted, fordi børn og ild ikke er nogen sikker kombination. Men du kan godt have et bålsted, selvom du har børn.

Sørg for børnesikring

Der er ild i bålsteder, og ild brænder og varmer. Så bålsteder kan aldrig blive 100 % børnesikre. Det må vi erkende. De bliver varme, og ilden kan tage fat i det meste omkring den. Men der er nogle ting, du kan tænke på for at gøre dit bålsted nogenlunde børnevenligt.

Først og fremmest handler det om at sikre børnene med viden. De skal lære, at ild er farligt, og at man skal holde afstand til det. Hvis børnene er klar over det, kan de ofte selv sørge for ikke at brænde sig. Når legen så bliver lidt vild, skal de nok mindes om, at den ikke skal foregå lige i nærheden af bålstedet.

Bålsikring er ligeledes vigtigt

Når du har sikret børnene, er det stadig en god idé at tænke på at vælge det rigtige bålsted. Der er nemlig mange bålsteder at vælge imellem.

Du kan vælge et bålsted, som har en gnistfanger. Så vil der ikke springe gnister ud fra bålet. De kan risikere at ramme børnene, hvis der ikke er en gnistfanger. Er den der, rammer de ikke nogen.

Børns øjne kan blive irriterede af røgen fra bålet. Vil du gerne skåne dine børn for det ubehag, kan du anskaffe dig et røgfrit bålsted. Så vil dine børn slippe for at få røg i øjnene, så de begynder at svie.

Stil gerne dit bålsted et andet sted end lige der, hvor børnene leger. Det kan fint stå ude i kanten af terrassen, hvor de ikke kan løbe rundt om det.

Sådan passer du på dine børn. Sådan får du et børnevenligt bålsted.